Søris' import
Troværdighed :
Det er meget vigtigt for os, at vi har kendskab til de folk vi
handler med over store afstande. Den økologiske troværdighed er
altafgørende. For os er det ikke tilfredsstillende blot at modtage
et certifikat på mailen. Vi vil kende de folk, der står bag og
bedømme, om de tager den økologiske produktionsform lige så
alvorligt, som vi gør.
Gulerødder fra Spanien:
I april, når de danske gulerødder ikke længere kan holde sig på
lageret, starter vi importen fra Spanien.
Herfra har vi igennem 20
år hentet gulerødder fra Jean-Claude Mathaly på gården "El Cortijo
Bio" ("øko-gården") ca 100 km syd for Sevilla.
Her har han opbygget
en af Spaniens største økologiske grøntsagsbedrifter. Jean - Claude
har udelukkende økologisk produktion, som er underlagt EU's normer
for økologisk dyrkning.