Fra frø til fristelse - fortsat...

Skadedyr

 

Gulerodsfluens larve

Hvordan undgår man orm i øko-gulerødder ?
Den orm som de fleste kender fra haven hedder også "gulerodsfluens larve".
Vi kan begrænse angreb fra denne larve ved at så gulerødderne så sent (sidst i maj), at den første generation af fluer ikke "opdager" gulerødderne, fordi de ikke er spiret frem endnu. I stedet slår de sig ned og formerer sig på andre "skærmplanter" som er i familie med guleroden.

 

Ageruglens larve

Ageruglen er en natsværmer hvis larve bliver ca 2 cm lang og kan gøre voldsom skade, når den gnaver i grøntsager.
Heldigvis findes der et effektivt varslingssystem, der fortæller hvornår der er store flyvninger af agerugler. Ved at registrere temperatur og nedbør, kan man med stor sandsynlighed sige, på hvilke dage ageruglens æg vil klægges.
Derefter vil en traditionel landmand køre ud og sprøjte med et insekt-middel, men hvad gør man så på den økologiske gård ?
Jo, heldigvis har man fundet ud af , at ved at holde jorden fugtig (og dermed kold) i de dage, hvor larven er helt lille, vil langt den største del af larverne dø pga. temperatur-sænkningen. Så det eneste vi behøver at gøre er at starte vandingsanlægget, med mindre det regner i forvejen.
- Det kan man da kalde biologisk bekæmpelse...

Klik dig videre til Høst i menuen til højre.