Historien om Søris
Søris ligger imellem Ølstykke og Slangerup i Nordsjælland , ca.
40 km nordvest for København. Landskabet er en såkaldt "tunneldal"
fra istiden og er en del af et stort fredet område: "Farum
Naturpark"
Gården blev købt af Skytte Algreen-Petersen i 1930'erne,
overtaget af Hans Algreen-Petersen i 1960'erne
I 1986 var Knud Enna, Damgården landmand og nabo til Søris.
Efter at have arbejdet et års tid for Hans Algreen begyndte han at
presse på for en omlægning til økologisk drift, og da Hans længe
havde været ked af at være "på sprøjten" var sagen klar: De
startede en omlægning, og Jan Algreen gik med på projektet.
Senere blev også Damgården omlagt, og i 1993 overtog Knud og Jan
driften og stiftede "Søris I/S". Igennem de sidste årene er
virksomheden vokset til at være en af landets største leverandører
af økologiske grøntsager til supermarkeder og cateringsektoren. I
2008 købte Jan firmaet og omdannede det til Søris A/S.
Vi tillader os at citere avisen "Økologisk jordbrug" i deres
malende beskrivelse af stedet: "Står man på Søris' marker er det
ikke svært at forstå, at området er fredet. Fladt som et vandspejl
ligger den tidligere søbund med den næringsrige dynd-jord omgivet
af blide bakker og mosaikker af dyrkede agre og spredt bevoksning.
Mod øst koketterer et skovbryn med alle de grønne nuancer naturen
kan frembringe, tilsat kaskader af hvide stænk på de blomstrende
træer."
- jo, vi føler os meget privilegerede, og derfor har vi en
ekstra forpligtelse til at passe godt på den natur vi skal give
videre til vores efterkommere.